Opbygning af trådløse netværk
Alle pc’er, som skal kobles trådløst til et netværk, skal forsynes med et WLAN-netkort, der kan være et internt PCI-kort, et PCMCIA-kort eller en ekstern USB-enhed. Alle typerne kan efter behov anvendes i “Ad hoc mode” eller i “Infrastructure mode”. ”Ad hoc mode” Ved “Ad hoc mode” (Se eksempel på fig. 1) kommunikerer WLAN-netkortene indbyrdes med hinanden uden brug af hub, switch eller andet udstyr, så det er ganske let at etablere. Det kræver dog, at alle deltagere er inden for rækkevidde af de øvrige, for hvis 2 pc’er ikke kan nå hinanden, kan andre pc’er ikke fungere som “mellemstationer”.
Rækkevidden for de trådløse forbindelser er i høj grad afhængig af det fysiske miljø. Betonvægge og jernkonstruktioner kan dæmpe radiosignalet mærkbart. I et typisk kontorbyggeri af lettere byggematerialer, regner man med, at man ved anvendelse af IEEE 802.11g-standarden typisk kan opnå den maksimale transmissionshastighed (54 Mbit) ved afstande på op til 15 - 20 m, men herover vil “auto-fallback” til lavere hastigheder normalt finde sted. (Typisk 24 Mbps ved afstande over 30-40 m og helt ned til 6 Mbps ved afstande over 80 – 100 m )
“Infrastructure mode” “Ad hoc”-netværk kan fungere fint i private hjem og i mindre firmaer, men bedre resultater opnås dog med “Infrastructure mode” (se eksempel Fig. 2). Her kommunikerer de forskellige deltagere ikke længere direkte med hinanden, idet trafikken altid sker via et såkaldt “access point”. Her kræves det kun, at alle deltagere er inden for rækkevidde af et access point. Bemærk at radius af dækningsområdet for et access point derfor typisk vil være dobbelt så stor som ved “ad hoc mode”, d.v.s. at dækningsarealet vil være 4 gange så stort. Blot ved at skifte til ”Infrastructure mode” og bruge et access point opnås en markant forbedring af dækningsområdet og stabilitet – idet alle deltagere skal sørge for at kunne nå alle andre deltagere. Det vigtigste formål med et access point er imidlertid at være forbindelse mellem de trådløse deltagere og et kabelbaseret netværk, så derfor er et access point forsynet med ethernet porte, der kan forbindes til et kablet netværk. Se eksempel på Fig. 4 næste side. Internetforbindelser I “Ad hoc”-eksemplet på fig. 1 kan deltagerne dele en internetforbindelse uden brug af trådløs router eller access point. Hvis en af computerne på fig. 1 allerede har en kabelbaseret bredbånds-internetadgang kan denne deles med de øvrige. Metoden beskrives f.eks. for Windows XP som ”ICS” (Internet Connection Sharing). Fig. 3 viser et eksempel på en trådløs internetforbindelse, der benytter ”Infrastructure”-teknikken. Her benyttes en trådløs router med Ethernetport til internetforbindelsen. Dvs. den kan både bruges med et almindeligt ADSL-modem med Ethernet udgang eller med den type Ethernet-kabelmodem, som alle leverandører af Internet via kabel-TV kan levere.  Her anvendes både den trådløse router og WLAN-kortene i de trådløse deltagere i ”infrastructure mode”. Type WLAN-AP4N300G har en 4-port switch på LAN-siden, så den fungerer også som access point til et evt. kabelbaseret netværk.

Blandet trådløst og kabelbaseret netværk

På fig. 4  er vist et eksempel på en blanding af et trådløst og et kabelbaseret netværk. Her er det forudsat, at både access points og WLAN-kort benyttes i ”Infrastructure mode”.  Der vises her et traditionelt kabelbaseret netværk, der er forsynet med flere access points. Her har brugere på netværket (både de trådløse og de kabeltilsluttede) adgang til de forskellige netværksressourcer (servere, printere, internetforbindelse m.m.) på samme måde, som på et almindeligt netværk.

Flere access points kan tilsluttes på samme netværk, så de kan placeres, hvor der ønskes trådløs dækning. I et etagebyggeri kan kabelnetværk f.eks. føres gennem midten af bygningen og på hver etage monteres så et access point centralt. På disse access points vil det i øvrigt være ideelt at bruge omni-antenner, da de vil give en markant forbedring af dækningen på samme etage.  Se mere om omni-antenner senere i dette kapitel.

“Roaming” Alle DANBITs WLAN-produkter understøtter “roaming” – dvs. at de er i stand til automatisk at koble sig på det nærmeste access point og også automatisk skifte mellem flere access points, når pc’en bevæger sig mellem dækningsområderne.

“Bridging” Man taler om “bridging”, hvor to access points eller “bridges” bruges til at skabe en trådløs “bro” mellem to kablede netværk. Det kan f. eks. være løsningen, hvor der er brug for at skabe en netværksforbindelse mellem to bygninger. Her bruges f.eks. type WLAN-AP-B54. For øvrigt vil de retningsbestemte yagi- eller parabol-antenner ofte være det ideelle valg i disse tilfælde.

”Wireless Distribution System (WDS)” Som vist på fig. 4 er et access point normalt forbundet til andre access points på samme netværk via Ethernet kabler. Med WDS-teknologien kan de forskellige access points i stedet forbindes trådløst til hinanden, så et eksisterende netværk udvides trådløst. Bemærk at et access point med WDS ikke må forveksles med en ”bridge”, der jo sammenkobler 2 forskellige netværk.. WDS-teknikken er endnu ikke standardiseret, så man kan ikke altid regne med, at to access point med WDS  fra forskellige fabrikanter uden videre kan samarbejde. Flere af vore Access Points understøtter WDS.

Generel information om WPS

WPS (Wi-Fi Protected Setup) er en teknologi til trådløst netværk, der forenkler tilslutning til et Access Point eller router med kryptering slået til. Tilslutningen kan foregå på flere måder.

De to mest brugte er:  

· Den ene metode er ved hjælp af en pinkode, der står på netkortet eller på medfølgende software. Denne pinkode skal så indtastes i routerens opsætning, og derefter kan der så oprettes forbindelse.

· Den anden metode kræver at der trykkes på en knap på routeren og en knap på netkortet (enten fysisk knap eller en knap i en applikation) med kort mellemrum, og så oprettes forbindelsen.

WPS kan også øge sikkerheden, da krypteringskoden kan gøres meget kompleks og ikke behøver at findes andre steder end på routeren. Mange af vore netværksprodukter understøtter WPS.

OBS: På nuværende tidspunkt er der fundet en sikkerhedsbrist i WPS protokollen, og det anbefales derfor at deaktivere denne funktion hvis den ikke benyttes. Ydermere anbefales det at sikre det trådløse netværk med WPA eller WPA2 kryptering frem for WEP, da sidstnævnte er en meget svag kryptering som nemt brydes.