Serielle porte via netværk, internet og USB

Udstyr med serielle porte er traditio­nelt blevet betragtet som udstyr, der kobles direkte til computeren via en seriel port. Med serielle portservere kan udstyr med serielt interface imidlertid tilsluttes overalt på et netværk, så alle netværks-brugere kan benytte dem. Det gælder både over lokalnet og internet. Ved tilslutning over internettet bliver rækkevidden global.

Om serielle portservere

Den serielle portservers opgave er at gøre serielle porte til­gæng­elige på et netværk, ligesom printerservere gør en printerport tilgængelig på nettet og fil-servere f. ex. gør harddisk-kapacitet tilgængelig på nettet. Den serielle portserver er en kompakt computer, der har et Ethernet net­værks-interface og en eller flere serielle por­te. Dens indbyggede firm­ware har kun til opgave at sende data fra netværket til den rette serielle port og at sende data, som modtages på serielle porte videre til netværket. Til netværkstrafikken bruges TCP/IP (Internet-protokollen), så selv en seriel portserver med mange porte har normalt kun én IP-adresse, og hver seriel port har sit eget portnummer.

Brugen af serielle portservere har adskillige fordele frem for traditionel kabelføring:

·  Fleksibilitet

Data-ruter er fastlagt ved konfigureringen. Serielle portservere kan derfor uden videre flyt­tes til et andet netværks-stik uden behov for ny konfigu­rering eller kabelføring

·  Skalerbarhed

Nye serielle portservere kan problemfrit til­fø­jes. Normalt vil datamængden fra de serielle portservere være beskeden i forhold til net­vær­kets kapacitet

·  Drifts- og datasikkerhed

Serielle portservere er udført i robust design og er normalt forsynet med ”Watchdog” timer, som løbende overvåger programmets funk­tion i den serielle portserver, og reiniti­aliserer sy­ste­met ved fejl, så Watchdog-timeren hindrer, at den serielle portserver ”fryser”. Risikoen for forstyrrelser af data på net­vær­ket er langt mindre end ved brug af tra­di­tio­nel­le serielle kabler. Bemærk også, at nogle typer kan benytte SSH kryptering, så de ikke kan ”aflyttes” af uvedkom­mende. Det gælder f.eks. de trådløse serielle portservere men også for type ETH1SER-K og ETH4SER-K

·  Servicevenlighed

Der er rige muligheder for at overvåge og fejlfinde både på netværket i almin­de­lig­hed og på de serielle portservere i sær­de­les­hed

·  Økonomi

Normalt vil prisen for nye serielle portservere være mindre end omkostningerne ved at in­stal­lere nye serielle kabler

Tre kommunikationsmetoder

Principielt kan der kommunikeres med serielle portservere på 3 forskellige måder:

·   ”Box til box” metoden

·   ”Winsock” metoden

·   ”Virtuel com driver” metoden

”Box til box” – metoden

Denne metode kan bruges, hvis der ikke er en computer med netværksfunktion til rådighed. Metoden går ud på, at to serielle portservere konfigureres, så de sender data til modparten i stedet for til en computer. De to serielle portservere defineres som henholdsvis ”Master” og ”Slave” (eller ”Server” og ”Host”) med hver sin IP-adresse samt mod­partens IP-adress­e. Når begge de serielle portservere er konfigureret, kan denne metode siges at have etableret en fast for­bin­delse mellem serielle portene på de to serielle portservere. En fordel ved denne metode er, at forbindelsen vil være uafhængig af hvilke operativsystemer og soft­ware-versioner der i øvrigt bruges på netværket. ”Box til box metoden” er desuden den eneste brugbare metode i tilfælde, hvor der i systemet hverken kan indgå software, der benytter ”sockets” eller COM port drivere, f.eks. en PLC og et simpelt måleinstrument med seriel port.

Eksempel PLC med fjernaflæsning af data fra et måle­instru­ment.

I dette eksempel har hverken PLC eller instrument indbygget software, der kan benytte netværk, så her bruges ”box til box” – metoden.

”Winsock” metoden

Denne metode forudsætter, at de programmer, der benytter den serielle portserver, har adgang til netværket via TCP/IP protokollen ved hjælp af de net­værks­funktioner, der er indbygget i Windows. Det er det stan­dard­iserede interface til disse funktioner, der kaldes ”Winsock”.

I alle gængse programmeringssprog til Windows (Visual C++, Visual basic, Delphi m. fl.) er der ad­gang til TCP/IP via ”Winsock”, der fritager pro­gram­møren for at kende alle

Fortsættes è