Opbygning af trådløse netværk

Alle pc’er, som skal kobles trådløst til et netværk, skal forsynes med et WLAN-netkort, der kan være et internt PCI-kort, et PCMCIA-kort eller en ekstern USB-enhed. Alle typerne kan efter behov anvendes i “Ad hoc mode” eller i “Infrastructure mode”.

”Ad hoc mode”

Ved “Ad hoc mode” (Se eksempel på fig. 1) kommuni­ke­rer WLAN-net­kor­te­ne indbyrdes med hinanden uden brug af hub, switch eller andet udstyr, så det er ganske let at etablere. Det kræver dog, at alle deltagere er inden for rækkevidde af de øvrige, for hvis 2 pc’er ikke kan nå hinanden, kan andre pc’er ikke fungere som “mellem­stationer”.

Rækkevidden for de trådløse forbindelser er i høj grad afhængig af det fysiske miljø. Betonvægge og jernkonstruktioner kan dæmpe radiosignalet mærkbart. I et typisk kontorbyggeri af lettere byggematerialer, regner man med, at man ved anvendelse af IEEE 802.11g-standarden typisk kan opnå den maksimale transmissionshastighed (54 Mbit) ved afstande på op til 15 - 20 m, men herover vil “auto-fallback” til lavere hastigheder normalt finde sted. (Typisk 24 Mbps ved afstande over 30-40 m og helt ned til 6 Mbps ved afstande over 80 – 100 m )

“Infrastructure mode”

“Ad hoc”-netværk kan fungere fint i private hjem og i mindre firmaer, men bedre resultater opnås dog med “Infrastructure mode” (se eksempel Fig. 2). Her kommunikerer de for­skel­li­ge deltagere ikke længere direkte med hinanden, idet trafikken altid sker via et såkaldt “access point”. Her kræves det kun, at alle deltagere er inden for rækkevidde af et access point. Bemærk at radius af dæknings­om­rådet for et access point derfor typisk vil være dobbelt så stor som ved “ad hoc mode”, d.v.s. at dækningsarealet vil være 4 gange så stort. Blot ved at skifte til ”Infrastructure mode” og bruge et access point opnås en markant forbedring af dæk­nings­området og stabilitet – idet alle deltagere skal sørge for at kunne nå alle andre deltagere.

Det vigtigste formål med et access point er imidlertid at væ­re forbindelse mellem de trådløse deltagere og et kabel­ba­seret netværk, så derfor er et access point forsynet med ethernet porte, der kan forbindes til et kablet netværk. Se ek­sempel på Fig. 4 næste side.

Internetforbindelser

I “Ad hoc”-eksemplet på fig. 1 kan deltagerne dele en internetforbindelse uden brug af trådløs router eller access point. Hvis en af computerne på fig. 1 allerede har en kabelbaseret bredbånds-internetadgang kan denne deles med de øvrige. Metoden beskrives f.eks. for Windows XP som ”ICS” (Internet Con­nec­tion Sharing).  

Fig. 3 viser et eksempel på en trådløs internet­for­bin­delse, der benytter ”Infrastructure”-teknikken. Her benyttes en trådløs router med Ethernetport til internetforbindelsen. Dvs. den kan både bruges med et almindeligt ADSL-modem med Ethernet udgang eller med den type Ethernet-kabelmodem, som alle le­ve­ran­dø­­rer af Internet via kabel-TV kan levere.  Her anvendes både den trådløse router og WLAN-kortene i de trådløse deltagere i ”infrastructure mode”.

Type RLAN-AP4G54 har en 4-port switch på LAN-siden, så den fungerer også som access point til et evt. kabel­baseret netværk.