|
Tlf: +45 56 66 20 20 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
Stregkodeformater |
||||
|
En lineær stregkode består af et mønster af streger af varierende bredde, der kan aflæses optisk og dekodes som en slags morsekode i selve stregkodelæseren til forskellige tegnsæt.
Stregkoderne er opbygget efter forskellige standarder - mest kendt er nok EAN/JAN-13, der benyttes på dagligvarer i supermarkeder. Herunder ses en liste med 13 af de mest benyttede lineære stregkoder.
|
||||
|
Stregkode |
Længde |
Checksum |
Karakterer |
Kommentar |
|
EAN/JAN-13 |
13 |
Automatisk |
0..9 |
Bruges mest til varemærkning |
|
EAN/JAN-8 |
8 |
Automatisk |
0..9 |
Til varemærkning (kompakt) |
|
UPC-A |
12 |
Automatisk |
0..9 |
Amerikansk version af EAN-13 |
|
UPC-E |
12 |
Automatisk |
0..9 |
Amerikansk version af EAN-8 |
|
CODE 39 |
Variabel (2 – 30) |
Ikke nødvendig |
0..9, A..Z |
Meget brugt |
|
CODE 93 |
Variabel (2 – 30) |
Ikke nødvendig |
0..9, A..Z |
Kompakt version af CODE 39 |
|
CODE 128 |
Vilkårlig |
Automatisk |
Hele ASCII |
Til tekster |
|
EXT 39 |
Variabel (2 – 30) |
Ikke nødvendig |
Hele ASCII |
Også CTRL-tegn |
|
EXT93 |
Variabel (2 – 30) |
Ikke nødvendig |
Hele ASCII |
|
|
Int. 2 of 5 |
Vilkårlig |
Anbefales |
0..9 |
Op til 18 karakterer per tomme |
|
Codabar |
Variabel (2 – 30) |
Ikke nødvendig |
0..9 |
Start/stop kode påkrævet |
|
MSI |
Variabel (2 – 30) |
Anbefales |
0..9 |
|
|
UCC-128 |
Variabel (2 – 30) |
Automatisk |
0..9 |
Forsendelser |
|
ISBN |
13 |
Automatisk |
0..9 |
Bøger |
|
ISSN |
8 |
Automatisk |
0..9 |
Ugeblad, tidsskrifter |
|
Som det fremgår af tabellen, er det kun nogle få kodetyper, der tillader ASCII tegn. Udvalget af typer, der kun kan dekode cifre er langt større. Extended 39 tillader foruden de almindelige ASCII tegn også kontroltegn – dvs. ASCII værdier under 32. Stregkoden kan indeholde en checksum, der, hvis den benyttes, tilføjes til slut i stregkoden. Cheksum anbefales især på MSI og Interleaved 2 af 5, der begge er meget tætte. Stregkoden har også start- og sluttegn, så dekoderen kan bestemme, om koden er læst forlæns eller baglæns. |
||||
|
|||
|
De vigtigste fordele, der opnås med 2D-teknologien er: |
|||
|
· |
Større datakapacitet |
||
|
|
Opnås fordi felt fylder langt mindre end de lodrette sorte og hvide felter i 1D-stregkoder. Samtidig benyttes i 2D stregkoder gerne ret avancerede datakompressionsalgoritmer (bl.a. vil tegn, som optræder ofte, blive tildelt koder med færre bits) |
||
|
· |
Fejlkorrektion |
||
|
|
Da 2D-stregkoderne er så kompakte, er der større risiko for, at enkelte sorte og hvide felter læses forkert. Derfor bruges avancerede algoritmer til automatisk fejlkorrektion, der benytter sig af, at der i koden tilføjes redundante data, som bruges til at gendanne den korrekte kode, hvis nogle felter aflæses forkert. Ved skrivning af koden er der mulighed for at vælge graden af sikkerhed for korrekt læsning. Højere grader af sikkerhed tillader korrekt læsning – selv med mange fejlaflæste felter. Til gengæld kræver det flere redundante data – d.v.s flere felter og mere plads. Selv om 25-60% (Afhængigt af den valgte grad af sikkerhed) af felterne læses med fejl, er der mulighed for at gendanne de korrekte data. |
||
|
· |
Praktisk printformat |
||
|
|
En lineær stregkode kan, hvis den indeholder mange tegn, blive så lang, at den falder uden for læsebredden af visse 1D-læsere og den kan være vanskelig at sigte på. 2D-læserne scanner normalt et omtrent kvadratisk område. Mange 2D-stregkoder (eks: QR kode og Data Matrix) er da også |
||
|
Priserne er angivet ekskl. moms for 1-5 stk. / 6 stk. og derover
|
 |
|
|
|
|
|
| |
|
Lineære (1D) stregkoder 
To-dimensionale (2D) Stregkoder 
