Netværksbegreber

Access control list (ACL):

En Access control list er en måde at styre netværket på. F.eks. kan en IP-adresse eller en liste af IP-adresser blive nægtet adgang til en server

Auto MDI / MDI-X:

En funktion i netværksenheder der tillader både krydsede og lige netværkskabler. F.eks. kan en forbindelse mellem 2 pc’er etableres vha. et lige netværkskabel, hvis et af netkortene understøtter Auto MDI/MDI-X.

Broadcast storm:

Broadcast er når en pakke bliver sendt til alle enheder på et netværk. Hvis disse enheder sender disse pakker videre efter at have modtaget dem vil der opstå et loop (se Spanning Tree Protocol) også kaldet Broadcast storm.

Buffer:

En buffer er en form for lager til midlertidige data. Hvis en router f.eks. modtager 100 pakker fra en port, der skal sendes ud af en anden port, vil de blive opbevaret i bufferen, indtil de er sendt.

Domain Name System (DNS):

DNS er en protokol der oversætter navne til IP’er. Dette ses tydeligt på internettet da alle internetadresser har en IP, men i stedet for at skulle huske IP’er kan vi skrive en adresse, der er nemmere at huske end selve IP’en. F.eks. kan vi skrive www.danbit.dk hvorefter DNS serveren oversætter dette til en IP og sender os mod Danbits server.

Gateway:

En gateway er den enhed, der forbinder netværket med et andet netværk. Det kan f.eks. være en router, der er tilsluttet et kabelmodem, som er forbundet til internettet. Her er routeren gateway for det pågældende netværk.

Jumbo Frame:

Jumbo frames adskiller sig fra almindelige frames ved størrelsen. En normal frame er på 1500 bytes. Ved brug af Jumbo frames forbedres switchens effektivitet, da det kræver mere, at sende 6 frames på 1500 bytes end at sende en frame på 9000 bytes. Jumbo frames understøttes kun af visse Gigabit switches og Gigabit netkort.

DHCP:

DHCP er en forkortelse for Dynamic Host Configuration Protocol DHCP-protokolen er en del af TCP/IP-protokolsuiten og sørger for at administrere og tildele IP-adresser til forskellige computere i et TCP/IP netværk. En DHCP-server i et lokalnet giver klienterne alle de oplysninger om netværksstruktur, subnet og gateways, der er nødvendige for at de kan fungere. Oplysningerne slås op på baggrund af klientens unikke hardware ethernet-adresse (Ofte kaldet Mac-adressen). I et lokalnet er det ofte en router der fungerer som DHCP-server.

MAC-adresse:

En MAC-adresse er et unikt ID, som alle netværksenheder har. Det er principielt ikke muligt at ændre MAC-adressen, da den skal være unik i forhold til alle andre netværksenheder i verden. MAC-adressen bliver bl.a. brugt i forbindelse med DHCP, da DHCP-serveren bruger MAC-adressen til at sende netværkskonfigurationen.

Quality of Service (QoS):

QoS er en måde at prioritere forskellige pakker. QoS kan f.eks. konfigureres til at prioritere pakker der kommer fra IP-telefoni, så de altid kommer først i køen. Det sikrer, at der vil komme større forsinkelse på de pakker, der er mindre vigtige og dermed sikre kvaliteten af data til tjenester, der er højt prioriteret.

Service Set Identifier (SSID):

SSID er navnet på et trådløst netværk. SSID er unikt indenfor det areal, access pointet dækker. Dog kan flere access points bruge samme SSID, hvis de leverer adgang til samme netværk. Visse access points har mulighed for at have flere SSIDs, dette benyttes sammen med VLAN. F.eks. kan VLAN 10 benytte det første SSID og VLAN 20 det andet SSID osv. Dermed er det stadig muligt at opdele netværket selv om alle trådløse enheder tilsluttes samme access point.

Spanning Tree Protocol (STP):

Spanning Tree Protocol er en protokol som switches bruger for at undgå loops. Et loop er når en pakke bliver ved med at blive sendt rundt i netværket.. STP sørger for, at der kun er en vej for pakken, hvis den vej så går ned, bruges den anden vej. Rapid Spanning Tree Protocol (RSTP) er en efterfølger til STP, der er hurtigere til at vælge hvilken vej, der er den foretrukne. Når en vej går ned, tager det typisk 1 sekund for RSTP at finde en ny, hvor det tager STP 30-50 sekunder.

Trunking:

Trunking er en måde at øge hastigheden imellem switches ved at forbinde flere porte. To Gigabit switches kan f.eks. forbindes med 3 kabler imellem hinanden og opnå en hastighed på 3 Gigabit/sek. 

Managed switch:

Kaldes også undertiden en ”Administreret switch”. Betegnelsen bruges gerne om de switches, der har mere komplekse funktioner som f. ex. VLAN,  ”spanning tree”, fordeling af båndbredde m.m. Indstilling af disse funktioner kan f.eks. styres med et konsol-interface via en seriel port på switchen, eller en Telnet-forbindelse under brug af TCP/IP, som også kan bruge en webserver indbygget i switchen, der efterhånden er blevet den mest benyttede metode.

VLAN (Virtual Local Area Network):

I et traditionelt lokalnet indgår alle switche og alle porte i samme ”broadcast”-domæne,så de kan kommunikere med hinanden, men ofte er der behov for at opdele nettet i mindre domæner.  Det kan f. ex. være for at begrænse trafikken på nettet eller for at opnå større sikkerhed.  Det kan f. eks. gøres ved at bruge særskilte kabler og swtches m.m. for hvert domæne, men normalt vil det være mere praktisk at bruge netværksswitche med  VLAN funktion for at opnå det samme på en langt mere fleksibel måde. En VLAN – switch kan f. eks. internt konfigureres, så data kun kan overføres mellem grupper af udvalgte porte. På den måde vil den udefra optræde som om der var tale om flere fysisk adskilte switches. Derfor kaldes metoden ”port-orienteret”.

IEEE 802.1Q er en standard, der beskriver en mere fleksibel metode,  som kaldes ”VLAN – tagging”, der bygger på, at switchen selv kan tilføje 32-bit datablokke til Ethernet datapakkerne, som angiver hvilken VLAN gruppe pakken tilhører. Det giver mulighed for at opbygge mere avancerede VLAN – netværk, hvor grupperne kan fordeles over flare switches, idet de enkelte VLAN – switches udveksler datapakker gennem ”trunk links”. Se mere om VLAN på Danbits ”Vidensdatabase”, der findes under ”support”.

Alle Danbits switche med VLAN understøtter IEEE 802.1Q – standarden, selv om det ikke nævnes på siden.

WLAN/WiFi:

WLAN (Wireless Local Area Network) betegner et trådløst netværk, der virker som et kablet netværk, hvor der bruges radiosignaler i stedet for kabler mellem deltagere. Se mere om opbygning af trådløse netværk på næste side.

Som udgangspunkt er et WLAN meget sårbart og ubeskyttet. For at sikre et WLAN kan det låses med en kode, som krypteres efter en sikkerhedsalgoritme (WEP, WPA eller WPA2). Det også muligt at skjule navnet på det trådløse netværk - også kaldet SSID (Service Set Identifier). Dette betyder, at brugerne skal kende navnet, før de kan tilsluttes det trådløse netværk.

Et WLAN er defineret efter et sæt standarder kaldet WiFi, som er baseret på IEEE standarden 802.11, hvor der med tiden er skabt nye standarder. De mest brugte er 802.11g, der giver datahastigheder på op til 54 MB/s og 802.11n op til 150 MB/s. For at skabe sikker forbindelse bruges automatisk en lavere ”fall back” - hastighed ved utilstrækkelige signalstyrker.